Angst
Angst er en normal reaktion som vi alle besidder og som er vigtig for at vi kan reagere ved reelle trusler og farer. Det er således en hensigtsmæssig reaktion, fordi den kan være med til at sikre os og aktivere vores alarmberedskab, så vi bedre kan forberede os og håndtere vanskelige eller faretruende situationer.
Når der er tale om en angstlidelse, skyldes det, at alarmberedskabet er blevet for sensitivt og at man er bange for noget, som reelt ikke er farligt. Alt efter typen af angstproblematik, er det forskellige ting, man er bange for.
Når vi har med en angstlidelse at gøre, er et væsentligt element undgåelsesadfærd og/eller sikkerhedsadfærd.
Ved undgåelsesadfærd har den angste person indlært strategier for at undgå bestemte situationer eller steder, som kan udløse angsten eller er forbundet relateret med angst.
Ved sikkerhedsadfærd, bringer den angste person sig i de angstfyldte situationer, men ved hjælp af uhensigtsmæssige sikring i form af strategier, objekter eller mennesker, som kan være behjælpelige, såfremt angsten opstår.
Undgåelses- og sikkerhedsadfærd er en væsentlig årsag til, at angsten holdes ved lige og man vil i den kognitive adfærdsterapi arbejde med at identificere og bryde med denne adfærd.
Angstlidelser giver meget ubehag, medfører mange begrænsninger og meget besvær i ens hverdag. Angstlidelse kan afhjælpes og kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandlingsform til dette.
Nedenfor kan du se forskellige angstlidelser og læse mere om hver enkel.
Angst kan inddeles i følgende angstlidelser (tryk på link for at gå direkte til beskrivelse):
Socialangst
Socialangst er en hyppig lidelse og undersøgelser viser, at omkring 13% i løbet af deres liv vil udvikle socialangst. De fleste udvikler lidelsen i teenageårene.
Socialangst er angst i samvær med andre mennesker, såvel ved interaktionen med andre som ved den blotte tilstedeværelse og frygten for at optræde pinligt og blive bedømt negativt. De fleste kan nikke genkendende til at opleve mere eller mindre frygt i sociale situationer. Der er tale om socialangst, når bekymringerne tager overhånd, når man undgår sociale situationer på grund af angsten eller angsten forstyrrer ens hverdagsliv (skole, arbejde, socialliv og andre rutiner) væsentligt.
Det er forskelligt, hvornår personen med socialangst oplever angsten – det kan være i større forsamlinger, tomands-samtale eller i grupper af forskellig størrelse.
Socialangst optræder i forskellige grader, men er en tilstand der giver personen meget ubehag. Af den årsag, vil personer med socialangst ofte undgå situationer der kan vække angsten eller anvende sikkerhedsadfærd som strategi for at kunne klare at være i den sociale situation. Sikkerhedsadfærden kan være at man har en støttende person med til alle sammenhænge, har solbriller på for ikke at skulle kigge nogen i øjnene, bruger makeup for at skjule rødmen, sidder ned eller skjuler sine hænder for at skjule at man ryster, har gennemtænkt utallige scenarier og mulige samtalemner forinden situationen for at være forberedt. Sikkerhedsadfærden er med til at fastholde personen i angsten, da den vedligeholder et selvfokus og forhindrer personen i nogensinde at få en oplevelse af at kunne mestre situationen.
Typiske symptomer på social angst:
- Angst for samværet med andre
- Frygt for at komme til at opføre sig pinligt
- Frygt for at blive gjort til grin
- Stort selvfokus i sociale sammenhænge
- Sikkerheds- og undgåelsesadfærd i de sociale situationer
- Stor grad af selvkritik
- Angst for at ryste, rødme, svede, få trang til pludseligt toiletbesøg bl.a.
- Social isolering
- Forberedelse i forbindelse med sociale sammenhænge
I den kognitive adfærdsterapi vil der ved angstlidelser være fokus på, at undersøge tanker der understøtter og er forbundet med angsten samt undersøge den adfærd der vedligeholder og intensiverer angstens onde cirkel.
Negative tanker og tolkninger undersøges og udfordres og vi vil ligeså i fællesskab undersøge, hvilken sikkerhedsadfærd- og undgåelsesadfærd der er tilstede, for at disse kan udfordres i form af eksponering.
Der arbejdes med adfærdseksperimenter, således at klienten med socialangst erfarer at hendes/hans forestillinger er overdrevne og forvrængede – som følge af aktiveringen af trussels- angstsystemet pga. opmærksomhedens fokus og tidligere angstoplevelser/negative erfaringer i sociale situationer.
Indsigt i og ændringer af, dysfunktionelle leveregler og basale antagelser vil også indgå i terapien.
Panikangst
Panikangst er en angstlidelse der kendetegnes ved en pludselig opstået voldsom angst. De fysiske symptomer ved panikangst kan opleves meget kraftige og skræmmende, hvilket gør at man føler man går i panik, heraf betegnelsen.
Panikangst opstår oftest på baggrund af allerede frygtede situationer, men nogle oplever også at angsten kan komme pludseligt og uventet i situationer man ikke forbandt med angst.
Typiske symptomer ved panikangst:
- Trykken for brystet
- Frygten for at dø
- Kraftig hjertebanken
- Rysten og en følelse af gummiben
- Svimmelhed
- Kuldegysninger eller svedetur
- Følelse af åndenød eller kvælningsfornemmelse
- Uvirkelighedsfornemmelse
- Prikkende eller sovende fornemmelser i hænder og fødder
- Uro og smerter i maven eller kvalme
Kognitiv adfærdsterapi er meget effektivt i behandlingen af panikangst. Behandlingen for panikangst vil typisk indebære, at terapeut og klient sammen undersøger, hvilke angste tanker der er forbundet med panikangsten og hvilken adfærd der er knyttet hertil for at sikre sig imod at angsten opstår eller for at den kan holdes ud. Således bliver de vedligeholdende faktorer identificeret. Det hjælper klienten til at forstå, hvorfor angsten ikke går væk. Klienten vil få viden om, hvad der sker i kroppen under et angstanfald og forstår at det er en normal og ufarlig reaktion når vores system tror at vi er i fare. Terapeut og klient udfordrer i fællesskab forventninger og antagelser om, at angstanfaldene er farlige. Det styrker klienten i at kunne forholde sig mere realistisk til angsten og de fysiske fornemmelser der opstår ved et angstanfald.
Der laves en plan for at klienten i små gradvise trin kan udfordre de frygtede situationer. Der udarbejdes øvelser der prøves af i selve terapien samt øvelser som testes af derhjemme i mellem sessionerne. Disse kan bl.a. indeholde at fremkalde ubehagelige symptomer, således at klienten vænner sig til disse og indlærer at de er ufarlige.
Såfremt der er behov for det, tilbyder vi gerne at tage med ud og øve de ubehagelige og frygtede situationer med klienten, eksempelvis træning i at tage offentlige transportmidler. Såfremt der er behov for hjemmebesøg, er der også mulighed for dette.
Eksamens- og præstationsangst
De fleste af os har oplevet at blive nervøse når vi enten har skulle præstere foran en gruppe mennesker eller fremlægge noget eller til eksamen. Det er en naturlig reaktion. Når man taler om eksamens- og præstationsangst er det når det går fra en normalreaktion, altså nervøsiteten, til en egentlig angst, hvor du frygter situationen meget og mærker mange symptomer på dette i din krop. Mange oplever, at angsten ikke kun er begrænset til selve situationen, men at angsten for angsten kan fylde og forstyrre i flere dage og uger, selv måneder, inden den frygtede hændelse. Frygten for at mærke angsten kan gøre, at man undgår bestemte situationer.
Det kan opstå i situationer som at skulle fremlægge noget foran en gruppe mennesker, holde tale, tage på date og at præstere seksuelt kan give præstationsangst.
Eksamens- og præstationsangst skyldes ofte:
- Egne dårlige erfaringer med eksaminer eller andre situationer hvor man følte man skulle præstere, hvor man har følt sig udstillet eller bedømt.
- Et stort ydre forventningspres, for eksempel fra uddannelsesinstitutionen, familie, sig selv eller andre studerende.
- Anden bagvedliggende lidelse, for eksempel stresstilstande, social fobi, panikangst eller depression.
Angst i eksamens- og præstationssammenhænge kan vise sig ved:
- Anspændthed og indre uro
- Koncentrationsbesvær
- Søvnproblemer
- Hovedpine og svimmelhed
- Ondt i maven og kvalme
- Øget hjertebanken
- Øget svedtendens
- Angstfyldte forestillinger om, hvad der kan gå galt i eksamenssituationen.
- Gentagende bekymringer om egen præstation
- Handlingslammelse (enten op til eller under præstationen)
- Forventningsangst længe før begivenheden
- Store forventninger og høje krav til egen præstation
- Isolation og udeblivelse fra den frygtede situation
- Rejsningsproblemer og impotens (præstationsangst)
Ved kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for eksamens- og præstationsangst, vil vi undersøge de svære følelser forbundet med angsten og hjælpe dig til at blive bedre til at tackle dine bekymringer og grublerier op til, under og efter den præstationskrævende situation. Du vil få øvelse i og værktøjer til bedre at kunne rumme og håndtere de angste følelser og ubehagelige fysiske symptomer der opstår. Terapien vil afdække og synliggøre adfærd der bidrager til at fastholde angsten og du vil få støtte i at ændre denne adfærd.
Du vi i terapien få redskaber til at tænke mere realistisk, nuanceret og støttende omkring dine egne præstationer til eksamen. På adfærdsplan vil du få gode råd til selve eksamenssituationen og få mulighed for at træne øvelser, som hjælper dig i eksamenssituationen.
Det kan være relevant at se på, om du sideløbende med eksamens- og præstationsangsten føler dig stresset og om der er tale om, at du stille urimeligt høje krav til dig selv. Er dette tilfældet, kan det være relevant også at have fokus på stress og perfektionisme i terapien.
Behandlingen vil indebære øvelser, bl.a. fysiske øvelser. Fysiske øvelser relateret til eksamensangst handler om nedregulering af det autonome nervesystem. Altså den del af nervesystemet, som vi ikke umiddelbart selv kan bestemme over. Disse øvelser vil være i form af vejrtrækningsøvelser og distraktionsøvelser.
Sygdomsangst eller helbredsangst
Forinden eller forholdsvis hurtigt efter at man starter i behandling for sygdomsangst anbefaler vi, at man får lavet et helbredstjek ved egen læge, såfremt dette ikke allerede er sket.
Sygdomsangst handler om, at man er angst for at fejle noget eller har angst for sygdomme. Ofte har personen med sygdomsangst et overdrevent fokus på kropslige symptomer og fornemmelser, som grundet angsten for at fejle noget, tolkes som værende farlige symptomer eller fornemmelser. Man vil ofte have tendens til at læse om og undersøge de symptomer man oplever, bl.a på nettet, og ved denne adfærd får man overbevist sig selv om, at man fejler noget alvorligt. Dette sker bl.a. fordi ens angstniveau allerede er højt, hvilket gør det svært at sortere i den information man læser sig til. Når man lider af sygdomsangst, vil der være en tendens til, at der bliver søgt hyppig lægehjælp. Lægens forsikring om, at man ikke fejler noget giver en kortvarig lettelse, indtil angsten igen starter forfra – enten fordi man mærker andre symptomer eller fornemmelser i kroppen eller fordi man læste noget mere om det.
Typiske symptomer på sygdomsangst/helbredsangst:
- Angst og bekymringer for sygdomme og for at fejle noget
- Over-opmærksom på kropslige fornemmelser og symptomer
- Overdreven tjekke-adfærd (bl.a. at læse om sygdomme på internettet)
- Forsikringssøgende adfærd (bl.a. at gå til lægen)
Kognitiv behandling af sygdomsangst vil typisk indeholde psykoedukation om sygdomsangst og klienten støttes i at forstå, hvad der er med til at forstærke og vedligeholde angsten. Vi vil i fællesskab udfordre dine katastrofetanker samt understøtte fokus på alternative tanker. Du vil desuden støttes i at lære strategier til, hvordan du i højere grad kan tage afstand fra dine uhensigtsmæssige tanker. Ligeledes vil den vedligeholdende adfærd blive identificeret, for at denne kan ændres til en adfærd der støtter op omkring dine alternative tanker. Du vil få strategier til at håndtere når din angst melder så, så du bedre kan tackle disse situationer.
Hjemmeopgaver vil også være en del af behandlingen, vil blive aftalt fra gang til gang og i det tempo der passer klienten.
Generaliseret angst
Når en person har generaliseret angst er der en vedblivende tendens til at bekymre sig om alle mulige ting. Det handler således ikke om en specifik situation eller ting som personen er angst for, men kan omhandle det meste. Det kan være frygten for at der sker en ulykke, at nogle omkring en bliver syge, økonomiske bekymringer og bekymringer om fremtiden. Når personen med generaliseret angst oplever disse bekymrende tanker, vil han/hun reagere adfærdsmæssigt ved at forberede sig på mulige faretruende situationer samt planlægge en masse for at forsøge at undgå mulige faretruende situationer. Dette behov for at være beredt, kan betyde mange timers grublerier og rumination.
Typiske symptomer på generaliseret angst:
- Bekymringstendens
- Rumination
- Grublerier
- Fysiske symptomer som: anspændthed, muskelspændiger, svimmelhed, rastløshed, rysten/skælven, kvalme eller ubehag i maven
- Søvnbesvær
- Rastløshed
- Opsøgende ifht. forsikringssøgende adfærd, der kan dæmpe ubehaget
- Kontrollerende adfærd
- Overdreven forberedelse ifht. det forestillede frygtede scenarie
I behandlingen af generaliseret angst, vil der i den kognitive adfærdsterapi være fokus på de bekymrende tanker og på den adfærd der understøtter og vedligeholde disse. Negative automatiske tankemønstre vil blive afdækket og forholdt sig til. Det vil være essentielt at arbejde med bekymringstendensen, dels at få syn for, at de evige grublerierne og bekymringer ikke har en positiv indflydelse dels hvilken adfærd der vedligeholder og støtter op omkring bekymringerne. At øve sig i at ændre adfærd både i terapi og hjemme i form af hjemmeopgaver vil indgå i terapien.
Fobier
Angst der handler om en frygt for specifikke situationer eller objekter. Eksempler på forbier, kan være angst for lukkede rum, edderkopper, højder, fly, tandlæge, læger/tandlæger og andet.
- Overdreven angst for specifikke situationer og/ eller objekter
- Angsten erkendes urimelig, men kan ikke beherskes
- Undgåelsesadfærd, der hæmmer funktion og livsudfoldelse
Behandlingen af fobier vil oftest være bygget op omkring en struktureret, gradvis og velplanlagt eksponering for det personen er angst for. Den gradvise eksponering er med til at vænne personen til at mærke de ubehagelige kropslige angste fornemmelser og på den måde erfare, at det frygtede ikke er reelt farligt. Sikkerhedsadfærd vil forinden identificeres, således at klienten træner sig i ikke at anvende denne i de angstfyldte situationer.
Terapien vil desuden indebære psykoterapi om hvad der sker i kroppen når vi oplever angst og hvad der vedligeholder ens angst.
